Om mig

Mit navn er Jørgen Larsen og jeg har de sidste 14 år har jeg arbejdet med Personlig Udvikling - startende med mig selv.
De sidste 7 år har jeg været selvstændig Coach & Mentor og afholder foredrag og kurser

Specialiseringer:

Sorgvejledning
Personligt Lederskab
Personlig Trivsel
Stressvejledning & -coaching

Baggrund

Disse emner optager mig meget, da jeg selv har været i kontakt med traumer, sorg, stress, angst m.v. og det er dét, der har ført mig til min uddannelsesmæssige prioriteringer og valg.
Mit arbejde som Coach & Mentor har det "Personlige Lederskab" som fundament, for at vi kan blive bevidste om, hvordan vi bliver den bedste udgave af os selv - som privatperson, kollega, som leder, familiemedlem m.v.

Jeg tilbyder

Jeg tilbyder Coaching & Mentoring på stort set alle områder, hvor du ønsker en øget bevidsthed og klarhed over dét, der lige nu er en udfordring for dig. Det kan være i forhold til din karriere, din trivsel, om kommende beslutninger i livet, om sorg, stress, kriser m.v.

Uanset hvad - så vil de fleste opleve tidspunkter i vores liv, hvor vi erkender, at der er noget der godt kunne være anderledes uden helt at vide, hvad det skal føre til. I disse situationer kan individuel Coaching / Mentoring hjælpe dig til at opnå klarhed over udfordringen og dermed få et fundament for at du bliver bevidst om, hvilke valg, du dermed skal træffe.

Grundlæggende vil Coachingen give dig større selvindsigt, udfordret nogle hæmmende overbevisninger hos dig selv, rokket ved "rutinerne" - og få sat udfordringerne i et nyt relief, hvor det er dig, der definerer de beslutninger, der er de rigtige for dig.

Tryghed & Tillid

Det er afgørende, at der er tryghed og tillid i vores samarbejde når vi aftaler et samarbejde. Derfor starter vi altid med en forventningsafstemning for processen og samarbejdet mellem dig og mig. Det er dig, der skal have udbytte af samtalerne, og derfor har du også altid mulighed for at stoppe.

Afgørende for succes

Det er altafgørende, at du går ind i samtalerne/processerne
i samarbejdet, da det er altafgørende for udbyttet!

Uddannelsesprofil


  • Cert. Sorgvejleder - 2023
  • Cert. Angstvejleder 2023
  • Masterclass i Org.psykologi - 2019
  • Coach (ICF) - 2014
  • Psykoterapi - 2012
  • Kompetenceudv. for Ledere - 2012
  • Stresscoach - 2010
  • Stress- & Trivselsvejleder - 2009

Certificeringer

  • DiSC Personprofil analyse (Thomas International)
  • MPA (Master Personal Analysis)
  • Situationsbestemt Ledelse SLII (Center For Ledelse)